28-årig livsglad og frisk ung mand søger hjælper – Horsens

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

LIDT OM MIG:
Jeg er en 28-årig mand, som er spastiker og jeg sidder i el-kørestol. Jeg har almindeligt sprog, og vi snakker om tingene og får på den måde det hele til at glide.
Det vil være dejligt, hvis vi er nogenlunde jævnaldrende.

Jeg lever et aktivt liv. Jobbet foregår i mit hjem, til sociale arrangementer, indkøb, hundelufter-job, familiebesøg, udflugter m.m. Jeg går desuden til fysioterapi og elsker at komme i svømmehallen. I dét element kan jeg glemme mine fysiske begrænsninger for en stund.

Jeg har brug for en hjælper, der følger mig, når jeg skal ud i livet. Og som hjælper mig både ude og hjemme. Jeg har egen bil med lift, som du kører for mig. Det er vigtigt for mig, at du er en god og sikker bilist. Du skal kort sagt kunne fungere som mine arme og ben.

Jeg er en glad person, altid med positiv tilgang til tingene. Humor er derfor en vigtig egenskab. Desuden skal du være ikke-ryger, da jeg har astma.

Jeg har brug for hjælp til: Personlig hygiejne, indkøb, lettere madlavning, husholdning, rengøring, ledsagelse og diverse håndsrækninger i løbet af dagen.
Jeg er socialt anlagt, og det betyder meget for mig, at vi kan snakke om løst og fast, og har en ensidig interesse og god kemi.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Nøgleord:
Arbejde hos positiv, glad og humoristisk ung mand med et aktivt liv.
Mulighed for 1-2 ugentlige vagter, hver vagt á 12 timer i dagtimerne.
Bliv en del at et stabilt, positivt og løsningsorienteret hjælperteam.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Du indgår i et team på 4 faste hjælpere
  • Du medbringer selv mad
  • Jeg fungerer som daglig leder, Handicapformidlingen varetager kontrakt og løn.
  • Startdato: 01.09.2023 eller senest 01.10.2023
  • Deltid: 12-24 timer pr. uge
  • Sidste frist for ansøgning: 31.08.2023
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 136,46 kr. eller 138,77 kr. ved minimum tre års anciennitet.*
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
*Fra 01.01.2009

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 200460@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Thomas Søe på mail: thomas@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71997388 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200460

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

HANDICAPFORMIDLINGEN ApS, Åsvejen, 4330 Hvalsø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: 200460@handicapformidlingen.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5888231

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet