Brænder du for at arbejde med diversitet og kultur – og vil du være med til at gøre en forskel fagligt og personligt?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Så er det dig, vi mangler på Horsens Byskole, hvor vi er i gang med at sætte et helt nyt hold på ledelsesgangen. Vi søger en afdelingsleder til afd. Kildegade og afd. Lindvigsvej, der har ambitioner om at løfte elevernes faglige niveau og sikre inkluderende læringsmiljøer for alle elever. Vi søger en leder, der har en stærk pædagogisk og administrativ profil krydret med engagement, professionelt nærvær, et godt overblik og struktur. Fokus skal være på at skabe gode resultater sammen med medarbejderne ved at arbejde med et data og forskningsinformeret afsæt. Du skal have lyst til ledelse og til at løfte i flok, så vi sammen kan lykkes med opgaven med at skabe en fantastisk skole for både elever og ansatte.
Kort sagt - vi søger en leder, der vælger Horsens Byskole til.

Stillingen:
Vi mangler en afdelingsleder for mellemtrinnet på afd. Kildegade & afd. Lindvigsvej – to selvstændige matrikler, som har hvert sit særlige DNA, og hvor det er vigtigt, at der er højt til loftet.
Dine primære opgaver er bl.a. at være en imødekommende og tydelig personaleleder, som har lyst til at være tæt på og involvere sig i praksis. Vi søger en afdelingsleder, der har lyst til at stå på ”kassen” til morgensamlingerne, være en aktiv del af de alternative dage og opleves synlig af både medarbejdere, elever og forældre. Vi har brug for en afdelingsleder, der kan og vil lede tillidsbaseret, og som kan skabe en positiv udvikling for begge afdelinger igennem inddragende processer. Vi forventer, at du er ydmyg over for igangværende projekter og tiltag, men at du samtidig har pædagogiske visioner og udsyn for dine kommende afdelinger.
En stor del af din opgave handler om administrative og pædagogiske ledelsesfelter, der er fundamentet for at din afdeling fungerer i hverdagen. På Kildegade og Lindvigsvej venter mange spændende ledelsesopgaver, eksempelvis medarbejderudviklingssamtaler, sygefraværssamtaler, elevsager, LINK-møder, fagfordelingen, skema-knaster, TRIO-samarbejde, samarbejde med Kulturstationen, Sønderbro Kulturhus, dagsinstitutioner og SSP samt meget mere. Vi forventer, at vores kommende afdelingsleder også bidrager til et konstruktivt forældresamarbejde og etablerer bæredygtige samarbejdsrelationer, både internt i organisationen og med vores eksterne samarbejdspartnere eksempelvis TEfL og familieafdelingen.
En del af din opgaveportfolio vil være at løfte ind i den fælles ledelsesopgave, vi har som skole, hvor intet er for småt og ej heller for stort.

Personlige kvalifikationer:
Du har kendskab til tværfagligt samarbejde samt de opgaver, der knytter sig hertil. Du skal kunne skabe tydelig retning for såvel ansatte som elever i din afdeling i samarbejde med afdelingslederen for indskolingen. Du kan indgyde ro i pressede situationer og udvise tilgængelighed og nærvær, når situationen kalder på det. Din ledelsesstil skal være transparent og gerne udstråle engagement og empati. Det er vigtigt, at du kan bringe det bedste frem i medarbejderne, og at du kan håndtere en sund uenighedskultur. Du har en bred viden om faglige og pædagogiske læringsprocesser, og at du vil noget på eleverne og personalets vegne – og så skal du have lyst til at være med til at sætte retning for og udvikle Horsens Byskole sammen med det øvrige ledelsesteam.

Derudover lægger vi vægt på at:

  • Du er læreruddannet
  • Du har fokus på, at det handler om børnene
  • Du har mod til at handle og følge tingene til dørs
  • Du ser kommunikation som et af dine vigtigste ledelsesgreb
  • Du arbejder forebyggende og foregribende – og er på forkant
  • Du inddrager både medarbejdere og elever i processer og beslutninger (fair proces)
  • Du har et fagligt fokus med opgaven i sigte
  • Dit samarbejde er kendetegnet ved at være tillidsfuldt og udviklende på alle niveauer
  • Du har lyst til at udvikle dig som leder og lære ledelse som fag
Information omkring Horsens Byskole
På Horsens Byskole arbejder vi i professionelle læringsfællesskaber (PLF), og samarbejdet er omdrejningspunktet for børnenes læringsudbytte. Vi tænker og arbejder systemisk. Vi skal løfte vores elever fagligt i dansk og matematik, og i indeværende skoleår har vi desuden en særlig indsats omkring læringsoptimisme. Vi ser personlig mestring som en forudsætning for hele elevens udvikling og læring. Vi er optaget af at lave god skole sammen!

I Horsens Kommune har vi en klar mission: det handler om børnene. I det arbejde spiller Horsens Byskole en stor og betydningsfuld rolle. Vi har positive forventninger til hinanden, til børnene, de unge og deres forældre. Vi skal løfte i flok.

Horsens Byskole består af tre afdelinger med ca. 950 elever og ca. 160 ansatte. Skolens afdelinger ligger på henholdsvis Lindvigsvej (0.-6. årgang), Kildegade (0.-6. årgang) og Fussingsvej (0.-9. årgang). Udskolingen for alle tre afdelinger er samlet på Fussingsvej. Ud over almendelen har vi også en fuld specialklasserække (0.-9. årgang) på afdeling Fussingsvej.
Afdeling Lindvigsvej er kendetegnet ved stor diversitet i elevgruppen, en fast medarbejdergruppe og et stærkt fællesskab, mens afdeling Kildegade kendetegnes på samarbejdet med Kulturstationen, deres særlige kulturprofilen og et unikt sammenhold på tværs af faggrupper.
På Lindvigsvej er der 146 elever og 19 medarbejdere og på Kildegade er der 152 elever og 19 medarbejdere. Begge matrikler sender elever videre til vores fælles udskoling på afd. Fussingsvej.

På skolens hjemmeside www.horsensbyskole.aula.dk kan du få yderligere indsigt i skolens profil. 

Spørgsmål?
Yderligere oplysninger kan fås hos skoleleder Katja Andersen på horsensbyskole@horsens.dk eller på skolens hovednummer 76 29 40 80.

Ansættelsesproces:
For at komme i betragtning til stillingen skal du være læreruddannet, kunne bestride en fuldtidsstilling og have haft personlig kontakt. Der afholdes åbent hus for inviterede d. 8. juni 2023 kl. 15.30 på Fussingsvej 6 – tilmelding sker på skolens hovednummer 76 29 40 80.

Ansøgningsfrist: tirsdag d. 13. juni 2023 Husk at vedhæfte eksamensbevis og andre relevante dokumenter, når du søger stillingen.

Vi afholder ansættelsessamtaler d. 16. og 20. juni 2023.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst med tiltrædelse 1. august 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Fussingsvej 6, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://horsens.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=8e6a76c1-01dd-4622-ba64-651958396a05

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841958

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet