Er du sygeplejersken, der har lysten til at gå forrest!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kære sygeplejerske.

Du har nu en enestående mulighed for, at blive en del af et stærkt team, hvor faglighed, udvikling og et godt arbejdsmiljø er i højsæde. Vi er en afdeling i kontinuerlig udvikling og du vil derfor have mulighed for at sætte dig eget præg. Har du en positiv og anerkendende tilgang til andre og vil du være med til at muliggøre det meningsfulde hverdagsliv for vores beboere, så er det netop dig, vi mangler.

Præsthøjgården,  afdeling F-Parterre søger en sygeplejerske på 37 timer, eller andet timetal efter aftale, den 1. september 2023 eller snarest derefter. Arbejdstiden vil fortrinsvis ligge i dagtimerne i hverdagene. Ved fagligt behov, kan weekendvagter i sjældne tilfælde forekomme.  

Vi ønsker en sygeplejerske der:

  • Har let til smil, og som er interesseret i ældre mennesker, deres liv og deres livskvalitet.
  • Er opsøgende, engageret og nysgerrig og besidder gode pædagogiske og kommunikative evner.
  • Tør sætte den faglige retning, og kan motivere og inspirere, og ser de behov der er for at skabe høj faglighed i afdelingen.
  • Arbejder selvstændigt, tværfagligt og struktureret, og følger opgaverne til dørs.
  • Ikke er bange for at gå forrest, træffe egne beslutninger og træder til i de særlige komplekser borgerforløb.
  • Er synlig og nærværende og er en god rollemodel for kollegaer, beboere og pårørende.
  • Har flair for dokumentation, og evner at sikre kvalitet i dokumentationspraksis.
  • Anser pårørende som vigtige samarbejdspartnere, og evner at indgå i respektfuld og anerkendende dialog.
  • Har humor og gode samarbejdsevner.
  • Deltager aktivt i plejen af beboere, ved behov for sygeplejefaglig udredning og behandling.
  • Har interesse for demens og meget gerne også erfaring fra området

Dine arbejdsområder sammen med afdelingens anden sygeplejerske vil være:
  • Sygeplejefaglige udredninger, samt sikre efterlevelse af indsatser, mål og handleplaner.
  • At sikre at den sygeplejefaglige dokumentation lever op til kravene om journalføring.
  • Efterlevelse af retningslinjer, procedurer og standarder, lokale såvel som nationale.
  • Udføre og delegere sygeplejeopgaver, samt medvirke til kompetenceudvikling af afdelingens øvrige personale.
  • At samarbejde med plejecentrets praktikansvarlige sygeplejerske og medvirke til den daglige vejledning af afdelingens sygeplejestuderende.
  • At gå forrest i arbejdet med ”I sikre hænder”.
  • Medvirke til at udvikle og vedligeholde et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø præget af en accepterende og støttende holdning.
  • Koordinering, planlægning og udførelse af pleje i de komplekse borgerforløb.

Hvem er vi:
Vi er en afdeling med 26 beboere i almene plejeboliger, og en kollegagruppe hvor den kollegiale omsorg, humor og fællesskab er i højsædet. Vi er et team med en rigtig god trivsel, hvor der er plads til at være kreative og nytænkende, og udøve dette i praksis.
Vi har stort fokus på kontinuerligt at udvikle os fagligt, og er nysgerrige på både nye veje i samfundet og inden for vores faggrupper, og er ikke bange for at nytænke strukturer og arbejdsgange med fokus på både at højne kvaliteten for beboerne, samt det gode arbejdsmiljø.  

Vi vægter det gode pårørendesamarbejde, og anser pårørende som en stærk ressource og vigtige sparringspartnere, og investerer gerne tid og engagement i både pårørendeinvolvering og et højt informationsniveau.
Derudover kan vi tilbyde en spændende og alsidig hverdag, med mange forskellige opgaver og komplekse borgerforløb. Du vil på tværs af huset, have flere sygeplejerskekollegaer at sparre med, samt indgå i et rigtig godt samarbejde med vores tilknyttede plejehjemslæger.
Du vil blive mødt af engagerede og dedikerede kollegaer og en ledelse tæt på, der sammen prioriterer det meningsfulde hverdagsliv, den høje faglighed og udvikling af kompetencer og læring.

Vores indsats i mødet med vores beboere tager udgangspunkt i Horsens Kommunes værdighedspolitik og i værdierne: Helhed, resultat, kvalitet og respekt.

Har ovenstående vagt din interesse og har du lyst til at se afdelingen, er du meget velkommen til at komme forbi, inden du søger stillingen, se stedet og få en uforpligtende snak.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst med KL og den forhandlingsberettigede organisation.
 
Vi indhenter reference inden endelig ansættelse.
 
For nærmere information kan du kontakte:
Daglig leder Connie Bang Nielsen telefon 23396957 eller 76294952
 
Ansøgningsfrist 23. august 2023. Der vil løbende blive holdt samtaler.







 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Ternevej 66, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://horsens.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=c763080f-34d6-4b47-82f8-c5e47fc6ed38

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858688

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet