Tirsdag aften bliver stemmerne talt op, og alle interesserede har mulighed for at følge de sidste timer af valgdagen i Horsens Kommune til valgcafé på Horsens Rådhus. Arrangementet byder på fællesskab med borgere, politikere og partimedlemmer.
Valgcaféen åbner kl. 20.00 og lukker først, når det endelige valgresultat foreligger. Ligesom ved tidligere valg vil de fleste partier og lister være til stede på rådhuset på valgaftenen. Deltagerne kan følge optællingen og resultatindsamlingen fra kommunens afstemningssteder på en opsat storskærm.
Foruden resultaterne fra Horsens Kommune bliver der mulighed for at følge tv-stationernes dækning af valget på opstillet tv-udstyr i caféen.
Yderligere detaljer fremgår af denne invitation: Invitation - Valgcafé 2025.pdf
Spørgsmål omkring arrangementet kan rettes til Kommunikationschef Lars Bjørn Petersen på tlf. 40 62 68 83.
Horsens Kommunes kontaktoplysninger: Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens. Telefon: 76 29 29 29. Mail: horsens.kommune@horsens.dk