Horsens Kommune søger en rådhusbetjent/vagt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Horsens Kommune søger en rådhusbetjent/vagt
Vi søger en rådhusbetjent til det nye rådhus på Chr M Østergaards Vej samt til jobcenteret.  Det nye Rådhus omfatter også Jobcenteret på samme adresse samt Borgerservice på Samsøgade 3.   

Rådhusbetjentenes primære arbejdsopgaver er at højne og forebygge sikkerheden i vores borgerområde, så bl.a. samtaler og besøg foregår i trygge rammer. Derudover vil der være opgaver sammen med de andre Rådhusbetjente som at forebygge tyveri og servicere samt varetage andre ad-hoc og sikkerhedsmæssige opgaver. Du bliver et af kommunens ansigter udadtil, så det er vigtigt, at du behandler folk fair og med respekt.

Rådhusbetjentenes arbejdsopgaver:

  • Faste vagtopgaver på det nye rådhus, Jobcenter og Borgerservice
  • Rundering og sikring af Rådhuset og Jobcenter
  • Vejledning af borgere
  • Ansvar for adgangskontrol på Rådhuset og Jobcenter
  • Indgå i beredskabsteamet
  • Servicere ved arrangementer som f.eks. byrådsmøder, vielser, udlandsbesøg, m.m.
  • Frankering
  • Fordele post, modtage varer og kørsel med intern post i kommunen
  • Løbende ad hoc-opgaver. Herunder kan der også forekomme pedel-lignende opgaver
Dine kvalifikationer
Vi vægter personlighed, velvillighed og fleksibilitet højest. Vi forventer, du er en holdspiller og er stabil og pligtopfyldende. Du fremstår myndig, er serviceminded og har en god situationsfornemmelse.

Derudover ønsker vi også, at du:
  • har erfaring med vagtlignende opgaver – evt. fra vagtfirma
  • er villig til at gennemføre uddannelse som vagt og vedligeholde med efteruddannelse.
  • evner at holde hovedet koldt under pressede situationer
  • har it-kendskab på brugerniveau
  • har kørekort kategori B
  • kan tale og skrive på dansk og tale engelsk på let samtale niveau.
  • Gerne anden relevant uddannelse – evt. håndværksmæssigt
     
Din afdeling
Du vil blive en del af Intern Service, som er en afdeling med 29 medarbejdere. Intern Service dækker over rådhusbetjentene, teknisk service medarbejdere, husassistenter og kantine. Fælles for opgaverne i Intern Service er, at vi servicerer, og vi hjælper til, hvor der er brug for det. Vi hjælper hinanden og løfter i flok. Det kan derfor også være en fordel, at du har en baggrund som håndværker, da det godt kan være, at der kan blive behov for hjælp til f.eks. at sætte en tavle op.


Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den relevante faglige organisation. Lønnen fastsættes efter principperne for Ny Løn.

Der er tale om en stilling på 25 timer.

Som rådhusbetjent arbejder vi i turnus, så du må forvente, at der hver 5. uge er weekendvagt (torsdag-lørdag).

Opstart ønskes hurtigst muligt, dog senest 1. oktober 2023.

Ansøgning
Ansøgningsfrist er fredag, den 11. august 2023.

Vi forventer at afholde samtalerne i uge 34.

Spørgsmål
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Joanna Beck, der er afdelingsleder for Intern Service, på e-mail jobec@horsens.dk.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://horsens.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=b40de49f-f978-4bf3-bc24-0cb858450a8b

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877897

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet