BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Trives du med udfordringer og brænder du for at gøre en forskel - så har du muligheden for at blive en del af vores fantastiske team i Stensballe Hjemmepleje.
Vi søger en husassistent der kan varetage rengøring hos vores borgere, samt indgå i plejen ved behov.
Der er tale om en fast stilling på 32 timer pr. uge, i fortrinsvis dagvagter på hverdage
Opstart d. 1. september eller efter aftale.
Borgerne er til stede i hjemmet når rengøringen udføres og det er derfor vigtigt, at du har et respektfuldt og positivt menneskesyn, er serviceminded og smilende i mødet med borgerne.
Det er ikke et krav at du er uddannet eller har erfaring inden for Social, Sundhed & Omsorg. Men du skal kunne se dig selv på en arbejdsplads, hvor værdier som mangfoldighed, ordentlighed og dygtighed vægtes højt.
I dagligdagen arbejder vi ud fra Horsens Kommunes værdisæt: HELHED – RESPEKT – KVALITET – RESULTAT, og vi møder altid borgere, kollegaer, samarbejdspartnere med en professionel og rehabiliterende tilgang uden at glemme individet og det gode humør.
Vi forventer, at du:
- Er faglig dygtig og har en bred viden om hygiejne og hygiejniske principper.
- Er lyttende, reflekterende og empatisk og ser borgerkontakt som en vigtig del af din arbejdsdag.
- Er mødestabil og arbejder selvstændigt.
- Har en positiv tilgang til tingene og gerne humoristisk sans.
- Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads, hvor faglighed, arbejdsglæde og det gode kollegaskab vægtes højt.
- Fokus på rehabilitering, i et tværfagligt samarbejde med -og om borgeren.
- En afvekslende og til tider tempofyldt hverdag.
- God introduktion og oplæring.
- Ledelsesmæssig opbakning.
- En hverdag hvor medinddragelse og medindflydelse er nøgleordet.
- Vi stiller biler og cykler til rådighed
Hvis du har spørgsmål til stillingen kan du kontakte daglig leder Mia Lindberg, på telefon: 29434136
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen. Ved ansættelse i stillingen vil der blive indhentet straffeattest.
Ansøgningsfrist d. 31 juli, vi afholder løbende samtaler
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Horsens Kommune, Brådhusvej 50, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://horsens.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=455da5e0-e767-42a5-be64-92a111ec20ca
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873572