Ledende overlæge i Obstetrik

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi tilbyder per 1. oktober 2023 eller efter aftale, en stilling som ledende overlæge i obstetrikken på Kvindesygdomme og Fødsler ved Regionshospitalet Horsens. 

Vi forventer, at du:

  • Er speciallæge i gynækologi og obstetrik
  • Evner nærværende kommunikation i forhold til studerende, patienter, medarbejdere og samarbejdspartnere
  • Har interesse for ledelse og gerne relevante lederkurser
  • Aktivt skaber og bidrager til tværfagligt samarbejde 
  • Bidrager aktivt til et godt uddannelses- og arbejdsmiljø 
  • Påtager dig relevante ledelsesopgaver 
  • Tænker innovativt i forhold til opgaveløsning

Du finder funktionsbeskrivelse for ledende overlæge i obstrikken her.

Du kan forvente, at få et job med: 

  • Mulighed for stor indflydelse på at afdelingen gør en stor forskel
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Glade og positive kollegaer
  • En organisation i bevægelse, med fokus på bæredygtigt faglig udvikling og nytænkende ledelse

 

Afdelingen i tal: 

Vi er knap 200 medarbejdere; sekretærer, læger, social og sundhedsassistenter, sygeplejersker og jordemødre. 

Afdelingens obstetriske del består af fødegang med 6 fødestuer, 2 svangre senge og yderligere 2 modtagelsesstuer, mor/barn afsnit med 16 familierum, obstetrisk ultralydsambulatorium med 4 daglige linjer, jordemoderkonsultationer med ca. 4 daglige linjer, jordemoderambulatorium samt et barselsambulatorium. 

Afdelingens gynækologiske del er fordelt på to matrikler, Regionshospitalet Horsens og Skanderborg Sundhedscenter med hovedvægten lagt på Regionshospitalet Horsens. Vi har sengeafdeling med 4 gynækologiske senge. Det gynækologiske afsnit er netop flytter til hospitalets nye bygninger, hvor vi indgår i et fællesskab med de øvrige skærende specialer. Derudover, har vi 5 nyindrettede ambulatorie stuer.

Afdelingens fertilitetsklinik har godt 30 medarbejdere, fordelt med lægesekretærer, bioanalytikere, sygeplejersker og læger, som beskæftiger sig med: Fertilitetsudredning og behandling, IUI, IVF og ICSI Behandling med nedfrosne og optøede æg, ud hente sædceller og sæddeponering.

Afdelingen har ca. 40.000 årlige ambulante besøg og en forventet kirurgisk aktivitet på ca. 2300 gynækologiske indgreb. Vi har aktuelt ca. 2350 fødsler og tæt dagligt samarbejde med Børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital, idet vi ikke har et neonatal afsnit.

Vi har 6 læger i AP-stillinger, 2 I-stillinger og 3 H-forløb i samarbejde med AUH og arbejder aktivt på at skabe et dynamisk uddannelsesmiljø gennem målrettet arbejdstilrettelæggelse, supervision og forskning.

Vi satser målrettet på tværfagligt samarbejde gennem daglige fødegangskonferencer, patientopfølgning, systematisk teamtræning, samt forskning i teamsamarbejde. 

Regionshospitalet Horsens har en strategi, der sætter fokus på partnerskab med patienten, sammenhæng i alt, kvalitet i alt og i alle disse elementer er faglighed et bærende element.

Afdelingen strategi har særligt fokus på ”Faglig udvikling i balance” – og et bevidst fokus på at vægte medarbejders trivsel i et bæredygtigt sundhedsvæsen. Dette indebærer en høj grad af medarbejder involvering, og fokus på at dygtiggøre os ift. samarbejde i teams og på tværs af faglige og organisatoriske grænser.

 

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til aftale for lægelige chefer. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse og aflønningen skal forhandles med Foreningen af speciallæger.

En forudsætning for ansættelse ved Regionshospitalet Horsens er i øvrigt, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest, og at denne er tilfredsstillende.

 

Ansøgningen

Ansøgning struktureres omkring speciallægens 7 roller i henhold til ”Retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger i Region Midtjylland”. 

Ansøgning fremsendes elektronisk, inklusiv dokumentation for kompetencer inden for speciallægerollerne på skema, som er en del af ansøgningsproceduren. 

Ansøgningsfristen er den 31. august 2023

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den. 21. september 2023

 

Yderligere information

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til ledende overlæge Marie Højriis Storkholm tlf. 61 26 38 49 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Sundvej 30, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/ledende-overlaege-i-obstetrik/327wf8/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892204

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet