Østerhåbskolen søger matematik- og idrætslærer til afd. Torsted

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at skabe læring, trivsel og personlig mestring for alle elever?
Ønsker du at blive en del af en ambitiøs skole med et kompetent personale?
Er du fagligt velfunderet, og har du lyst til at indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med dine kollegaer?

En af vores dygtige medarbejdere har valgt at gå ledelsesvejen, og derfor søger vi en dygtig lærer, der kan varetage undervisning i matematik og idræt på mellemtrinnet. Der er klasse-/kontaktlæreropgaver forbundet med stillingen, som varetages i fællesskab med en anden lærer.

Vi lægger vægt på:

  • at vores vision og værdier ”lever” i skolens hverdag blandt elever og voksne; skolens værdier er udsyn, mestring, vedholdenhed og forpligtende fællesskaber
  • at være en udviklingsorienteret skole med stærke traditioner
  • at skabe rammer for progression i den enkelte elevs personlige, faglige og sociale mål
  • et tæt personalesamarbejde i team
  • i samarbejde med forældre at fastholde eleverne i at tage ansvar for sig selv og hinanden
  • at ledelsen er tæt på den pædagogiske praksis og understøtter denne
Om dig:
  • du er uddannet lærer
  • er fagligt velkvalificeret
  • har evner og vilje til at indgå i samarbejde om elevernes læring, trivsel
  • er åben og ærlig med et positivt menneskesyn
  • har en grundlæggende anerkendende og empatisk tilgang i mødet med eleverne
  • kan se dig selv gå foran og være nysgerrig på de forskellige perspektiver omkring eleverne
Østerhåbskolen fik i 2019 etableret nogle unikke og meget attraktive makermiljøer, som kan inddrages i den daglige undervisning og emneforløb.

Østerhåbskolen ligger i det sydlige Horsens. Vi arbejder afdelingsopdelt, og skolen har fire afdelinger. Afdelingerne i Torsted er delt i indskoling, mellemtrin og udskoling, og derudover er der indskoling og mellemtrin i afdeling Hatting.
Teamarbejdet er i fokus for at kunne løfte skolens opgave kvalificeret. Der arbejdes i alle teams kontinuerligt og med fastsatte mål for teamets arbejde. Vi er organiseret således, at de enkelte team har stor fleksibilitet i forhold til at arbejde kvalificeret med kerneopgaven: elevernes læring og trivsel.

Alle skolens afdelinger ligger i et aktivt lokalområde med en engageret forældrekreds.
Skolen har ca. 1380 herlige elever og en SFO både i Hatting og Torsted med plads til ca. 500 børn. Skolens kompetente personalegruppe består af ca. 140 engagerede mennesker.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Såfremt ovenstående har vakt din interesse, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Tina Kammer for uddybning af stillingsindhold på tika@horsens.dk

Ansøgningsfrist: torsdag den 3. august 2023
Ansættelsessamtaler: onsdag den 9. august 2023 kl. 13.00-16.00

Ansøgning sendes elektronisk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Søndre Torstedvej 1, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://horsens.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=b4b4b66f-0757-4c1a-a245-874cb41837d4

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859371

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet