P.A. Andersen & Sønner søger dygtig butikschef, der kan tage ansvar for vores 2 bagerbutikker i Horsens

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en ildsjæl der elsker at sælge? Der har ambitioner og som kan være med til at sikre en fortsat god udvikling? Så er du godt på vej til at blive vores nye butikschef, der vil få ansvaret vores to butikker i hhv. Bytorv Horsens samt MENY Horsens.

Hvad gør denne stilling spændende?

Som butikschef vil du have ansvaret for butikkernes daglige ledelse og butiksdrift, og det er derfor et krav at du har god forretningsforståelse og trives med at arbejde selvstændig og træffe beslutninger.

Med ansvaret for medarbejderne i to butikker, er det særdeles vigtigt, at du besidder gode leder- og samarbejdsevner. Du skal sammen med teamet give kunderne en unik oplevelse, og det er derfor vigtigt at du forstår at være en synlig leder, der formår at engagere og motivere dit team – vi har nemlig et ønske om at være det sted, hvor kunderne vil købe deres brød og kager.

Du bliver en del af en agil organisation med store vækst ambitioner, og med reference til administrerende direktør Lars Bech bliver du en del af en ambitiøs gruppe af butikschefer.

Administrerende direktør Lars Bech fortæller om stillingen: ”Som ansvarlig butikschef for vores to butikker i Horsens bliver du samtidig en del af vores detailledergruppe. Du er leder af to butikker, hvor de strategiske målsætninger smelter sammen med de operationelle opgaver og samtidig står du på mål for en betydelig andel af vores detailbudget. For mig er den ideelle kandidat en leder, der har værktøjskassen i orden med faglige kompetencer og et hands-on mindset, der kan inspirere teamet og sikre en høj arbejdsmoral. Samtidig er det afgørende, at man evner at skabe en kultur, hvor kvalitet og service går hånd i hånd og sikrer vores kunder en unik oplevelse”.

Dagligdagen

Du vil få en spændende hverdag hvor dit fokus, i samarbejde med resten af teamet, vil være at:

  • Sikre en positiv kundeoplevelse
  • Sikre at butikkerne altid fremstår inspirerende
  • Sikre at organisationen er intakt og motiveret
  • Sikre en optimal drift af butikkerne

For at få succes i jobbet

Vores ideelle kandidat er kendetegnet ved følgende kompetencer:

  • Du har erfaring med butiksdrift
  • Du er en synlig og handlekraftig leder, der evner at motivere og udvikle sine medarbejdere, og som samtidig formår at igangsætte nye initiativer
  • Du er ambitiøs, målrettet og har blik for detaljen
  • Du er en god kommunikator, som formår at skabe struktur og retning

Stillingen er 37 timer pr. uge, hvor timerne vil fordele sig på alle ugens dage. Du skal finde det naturligt med skiftende arbejdstider i løbet af ugen, hvor der også vil være arbejde i weekender og på helligdage.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte administrerende direktør Lars Bech på mail lars@pa-andersen.dk  

Hvis det lyder som noget for dig, så send dit CV (inkl. billede) til sanne@pa-andersen.dk hurtigst muligt. Markér ansøgningen ”Butikschef Horsens”. Vi behandler ansøgningerne løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Tiltrædelse hurtigst muligt. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

ANPARTSSELSKABET AF 1.9.2010, Frostvej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: sanne@pa-andersen.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5776856

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet