BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du dygtig til at lede tekniske projekter? Er du god til at samarbejde med forskellige interessenter? Så er du måske vores nye kollega! Jobbet
Har du lyst til at arbejde med projektledelse i forbindelse med renoverings-, optimerings- og nyanlægsprojekter på vores processer (renseanlæg, drikkevandsanlæg mv.), så kan du være vores nye projektleder.
Du ansættes i vores Procesafdeling, der har ansvaret for at sikre optimeringen af processerne på de tekniske anlæg for vand- og spildevandsområderne. Procesafdelingen er desuden ansvarlig for at optimere på energi- og miljøområdet. Dine opgaver er mange og afvekslende, og de vigtigste er at:
- Være projektleder, koordinator eller deltager i projekter på renoverings- og nyanlægsprojekter vedrørende Samns proces-tekniske anlæg, herunder styring af de biologiske og kemiske processer
- Økonomi- og sagsstyring er en naturlig del af opgaverne herunder planlægning og disponering af ressourcer, budgettering, tilbudsindhentning, opfølgning, instruktion og sagsafslutning inkl. dokumentation
- Bistå omkring klima, energi og miljøbesparende tiltag
- Bistå drift afdelingen med procesteknisk viden og sparring i dagligdagen
- Holde sig ajour med udviklingen på området og implementere ny viden på vore anlæg
- Dialog med vores interne og eksterne interessenter, herunder de lokale kommuner
Jobbet giver dig stor indflydelse på valget af løsninger og realisering samt lejlighed til at drøfte og koordinere mulighederne med dine kolleger.
Alle i organisationen har kunderne som vores vigtigste pejlemærke, da vi samler på tilfredse kunder – og det får vi gennem innovative løsninger. Vi har det sjovt på arbejde – vi elsker de faglige udfordringer – og at skabe gode løsninger for vores kunder.
Din profilDet er en fordel, hvis du har teoretisk og praktisk erfaring som projektleder. I jobbet er det vigtigt, at du er dygtig til at forventningsafstemme og orientere interessenter undervejs. Vi forestiller os, at du har en uddannelse som bioteknologi ingeniør, kemiingeniør, biolog eller tilsvarende. Derudover har du god erfaring med IT og gerne SRO- og SCADA-systemer mv.
Som person er du ansvarsbevidst og samvittighedsfuld, så tingene bliver gjort. Du er dygtig til at være i konstruktiv kontakt og dialog med dine interessenter (driftsmedarbejdere, rådgivere, leverandører mv.) i hele processen – og du synes, det er spændende at arbejde sammen med andre (og selvfølgelig kan du også arbejde selvstændigt).
Din tilgang til arbejdet er analytisk og struktureret, så du udarbejder 360 graders analyser af problemstillingerne og bevarer overblikket. Samtidig har du en praktisk tilgang, hvor du formår at skabe innovative løsninger. Hvis du har kendskab til energi-/forsyningssektoren er det positivt – men ikke et krav. Det er til gengæld et krav, at du bidrager til at det skal være sjovt at gå på arbejde.
Vi tilbyderDu kan se frem til en spændende hverdag, hvor du vil få en aktiv rolle i nytænkning af de tekniske løsninger. I hele branchen er der stort fokus på optimering, og den teknologiske udvikling går stærkt – også i andre brancher. Så vidensdeling med andre er også en del af hverdagen.
Miljøet ved Samn Forsyning ApS er uhøjtideligt og ofte med kort vej fra idé til handling.
I Samn Forsyning ApS har vi et mål og en ambition om kontinuerligt at gøre tingene bedre og billigere til gavn for vores kunder. I valg af løsninger skal der til stadighed være fokus på forbedringer og effektivisering i relation til daglig drift, økonomi, miljø og arbejdsmiljø.
AnsættelsesvilkårLønpakken matcher dine kvalifikationer, er baseret på overenskomst med KL og indeholder 37 timers arbejdsuge med betalt frokostpause, arbejdsgiver betalt pensionsordning, feriefridage, sundhedsordning mv.
Vil du være en del af holdet?Så glæder vi os til at modtage en motiveret ansøgning og CV, og du bedes uploade dit CV og en kort motiveret ansøgning ved at trykke "ANSØG" herunder. Alle henvendelser behandles fortroligt og med diskretion. Konsulentvirksomheden INDKOM medvirker i rekrutteringen. Inden en eventuel anden samtale bliver du bedt om at udfylde en personprofil og en kognitiv test.
Ansøgningsfristen er d. 23. august.
Vi holder 1. samtaler d. 28. august og 2. samtaler d. 5. september.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
- Morten Wind Andersen, Proceschef hos Samn Forsyning: +45 76268711 / mwa@sam.dk (træffes fra mandag den 31. juli)
- Peter Sohn, INDKOM: +45 23442456 / pso@indkom.dk (træffes fra mandag den 31. juli)
- Camilla Diener, INDKOM: + 45 93390515 / cdi@indkom.dk (træffes indtil d. 18. juli og igen fra onsdag d. 9. august)
Samn Forsyning ApS er et fælles selskab mellem Horsens Vand A/S og Odder Spildevand A/S. Selskabet blev stiftet i januar 2017 og har samlet drift og administration af spildevandet i Odder og Horsens kommuner. Selskabet drifter også fire vandværker, som leverer 75% af drikkevandet i Horsens Kommune. Med sine mange års erfaring og store viden på området er Samn Forsyning ApS til gavn for de ca. 110.000 kunder i de to kommuner. Samn Forsyning ApS varetager alle opgaver indenfor drift, anlæg og projektering, håndtering af regnvand, spildevand og drikkevand samt udvikling af miljøforbedrende løsninger inden for området.
Selskabet ønsker at være en mærkbar gevinst for sine kunder, miljøet og fremtiden og arbejder for at være en dynamisk og innovativ virksomhed, der lægger vægt på at deltage aktivt i udviklingen af Horsens og Odder Kommune. Selskabet beskæftiger på nuværende tidspunkt ca. 100 medarbejdere og hovedkontoret er centralt beliggende i Horsens by i et nyere byggeri. Her har man samlet et stærkt hold af kompetente og dygtige medarbejdere.
Læs mere på www.samn.dk
Læs vores virksomhedsstrategi her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Samn Forsyning, Alrøvej 11, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://indkom.dk/job?hr=show-job/155584&linkref=121547&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874560