Regionspsykiatrien Horsens søger en speciallæge i psykiatri med interesse for ældrepsykiatri

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Regionspsykiatrien Horsens søger en speciallæge/overlæge med tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale med afdelingsledelsen. Der er i udgangspunktet tale om en fuldtidsstilling.

Du vil blive ansat som overlæge i Klinik 2, hvor du vil referere til klinikkens funktionsledelse, som består af en oversygeplejerske.

Stillingen vil som udgangspunkt være tilknyttet Team for Ældrepsykiatri, men eventuelle opgaver i andre teams kan forekomme - herunder udredningsopgaver.
Teamet udreder og varetager behandlingen af patienter, der er fyldt 68 år. Udredning af demens varetages af en geriater, som du vil komme til at arbejde tæt sammen med.

Der er etableret en fællesvisitation for demensudredning i Region Midtjylland. Her vil de henvisninger, der omhandler udredning og behandling for demens på tværs af hele regionen, blive håndteret. Den fælles demensudredning indeholder specialerne neurologi, geriatri og psykiatri. Du skal derfor have interesse i at arbejde tværfagligt af specialer.
Det tværfaglige samarbejde er det bærende fundament i vores teams, hvor speciallæger, yngre læger, sygeplejersker og psykologer leverer en samlet indsats i patientforløbene.

De øvrige teams i klinik 2 er Team for Mani og Depression, Team for Angstlidelser, Team for Personlighedsforstyrrelser og Team for Psykiatrisk Udredning.
 

Som speciallæge/overlæge i klinik 2 får du blandt andet følgende opgaver:

  • lægefaglige opgaver primært i Team for Ældrepsykiatri
  • forestår, koordinerer og deltager i behandlingsarbejdet 
  • ansvar for udarbejdelse af behandlingsplaner for patienterne i samarbejde med de øvrige medarbejdere 
  • medansvarlig for at nå de ledelsesprioriterede indsatser på kvalitetsområdet 
  • varetagelsen af supervisions- og undervisningsvirksomhed over for personalet
  • instruktionsbeføjelser over for de øvrige ansatte vedrørende undersøgelse og behandling

Vi kan tilbyde:

  • En arbejdsplads med kompetente og gode kolleger
  • En arbejdsplads som gerne vil udvikle sig
  • Et udfordrende og afvekslende job
  • En velorganiseret kvalitetsorganisation
  • En struktureret introduktion 
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling


Dine kvalifikationer: 

  • speciallæge i voksenpsykiatri og overlægekvalificeret i specialet i overensstemmelse med retningslinjer for faglig bedømmelse i Region Midtjylland 
  • bred psykiatrisk uddannelse og erfaring 
  • lederegenskaber og evne til samarbejde 
  • der lægges vægt på erfaring som underviser for tværfagligt personale, læger og andre faggrupper samt på en god evne til kommunikation overfor såvel medarbejdere som øvrige interne og eksterne samarbejdspartnere


Der er knyttet en formaliseret bagvagtsfunktion til afdelingens speciallægegruppe med et fleksibelt antal vagter efter aftale.  

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst på området indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Bedømmelsen vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for de syv kompetenceområder. Ansøgning bedes vedlagt dokumentation for kompetencer inden for speciallægerollerne. Sidstnævnte indskrives i skema til faglig bedømmelse, som kan hentes på denne side.

Yderligere oplysninger samt stillings- og funktionsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til cheflæge Lisbeth Uhrskov, tlf. 2047 1382.

 

Du kan søge jobbet senest den 1. september 2023.
Ansættelsessamtaler afholdes den 13. september 2023.

 

Om Regionspsykiatrien Horsens

I Regionspsykiatrien Horsens udreder og behandler vi patienter med alle former for psykiatriske lidelser. Vi er specialeopdelt i 2 klinikker, mens vores 2 sengeafsnit har en bred vifte af alle patientkategorier. Derudover har vi Psykiatrisk Akutenhed med visiterende og udgående funktioner.
Vi styrker behandlingstilbuddet i Regionspsykiatrien Horsens med et nyt sengeafsnit O3, der åbner i 2024.

Regionspsykiatrien Horsens (RPH) er beliggende på Regionshospitalet Horsens og med satellitter i Skanderborg og Odder. RPH varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling til borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder - i alt ca. 223.000 indbyggere. Afdelingen hører organisatorisk til det psykiatriske hospital i Region Midtjylland.

 

Du kan læse mere om vores afdeling her

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Sundvej 30, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/regionspsykiatrien-horsens-soger-en-speciallaege-i-psykiatri-med-interesse-for-aeld/bv0b7j/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877796

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet