Regnskabsteknisk specialist til transformation af de regnskabsbærende it-systemer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du have en central rolle i transformationen til SAP S/4 HANA og være en del af at forme de bedste regnskabsprocesser på tværs af organisationen? Har du lyst til at arbejde i feltet mellem stærke regnskabsprocesser og it-understøttelsen heraf? Og skal du være vores nye kollega, der har lyst til at sætte den fremtidige retning for Danmarks største regnskab?

Vi står foran et stort analysearbejde i kortlægning af vores nuværende regnskabsprocesser forud for, at der frem mod 2027 skal gennemføres en transformation til SAP S/4 HANA. Herunder kravstilling til, hvordan kommende it-systemer bedst understøtter effektive regnskabsprocesser på tværs af de samlede regnskabsbærende systemer. Regnskabsaflæggelsen består i dag af et bredt systemlandskab med mere end 20 forskellige it-systemer, herunder SAP og senere SAP S/4 HANA, Microsoft Dynamics samt egenudviklede it-systemer.

Sikre effektive regnskabsprocesser
Du bliver en del af et team, hvor du sammen med dine 5 kollegaer og teamkoordinator Sophie Filbert Liboriussen går forrest sammen med systemejere for at bidrage til at kravstille it-understøttelse af regnskabsprocesser. Vores team er i udvikling og vores opgaveportefølje er i vækst, hvorfor vi søger en dygtig specialist til en nyoprettet stilling til yderligere styrkelse af teamet.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Deltagelse i projekter vedr. udvikling af it-systemer med henblik på at sikre processer, der understøtter korrekt og effektiv regnskabsaflæggelse
  • Deltagelse i tværgående arbejde i analysen til SAP S/4HANA og senere være en del af overgangen hertil
  • Deltagelse i tværgående arbejde med kravstilling til transformation af en række regnskabsbærende Legacy systemer
  • Kvalitetssikring af løsningsforslag og testcases ved ny og ændret systemfunktionalitet så forandringer understøtter effektive regnskabsprocesser på tværs af de regnskabsbærende it-systemer

Erfaring med IT- understøttelse af regnskabsprocesser
Du er nysgerrig på regnskabsprocesser og tør udfordre dem i forbindelse med den foranstående SAP S/4 HANA transformation.

Du har derudover:

  • En relevant uddannelse indenfor IT fx datamatiker, datalog, cand IT, bachelor i Innovation og Digitalisering eller lignende. Du kan også have en uddannelse indenfor regnskab fx HD-R, cand.merc. aud eller lignende kombineret med erfaring indenfor, hvordan SAP kan understøtte regnskabsprocesser
  • En god systemforståelse og lyst til at arbejde med en bred systemportefølje, herunder Microsoft Dynamics, SAP, samt en række egenudviklede systemer
  • Mod på og lyst til og sætte dig ind i de muligheder, der er i en foranstående transformation til SAP S/4HANA
Der er flere veje til jobbet. Enten har du erfaring fra tidligere arbejde i en større virksomhed eller som Solution Architecht, forretningsarkitekt eller som konsulent med transformation af ERP-systemer eller Legacysystemer. Alternativt har du lyst til og mod på at være med til at forme visionen for fremtidige transformationer.

Lyst og evner til at finde gode fælles løsninger
Du har flere års relevant erfaring og arbejder selvstændigt i din opgavevaretagelse. Du sørger selv for rettidig opfølgning og sikrer fremdrift på egne ansvarsområder - også opgaver med andre interessenter.

Derudover det vigtigt, at du:

  • Har lysten og evnerne til at finde løsninger på tværs af fagområder i hele skatteforvaltningen, herunder at du kan sætte dig ind i komplekse problemstillinger, nye arbejdsprocesser og systemer.
  • Trives i et fagligt miljø, hvor løsningerne skal findes både selvstændigt og i samarbejde med kollegaer.
  • Er positivt indstillet og arbejder ud fra devisen, at det bedste samarbejde opstår med oprigtig nysgerrighed, gensidig respekt og fælles mål.
Du vil få mulighed for at opbygge specialistviden i et stort og komplekst systemlandskab med mange forskellige it-systemer, herunder være med til at forme it-understøttelsen af regnskabsprocesserne i Danmarks største regnskab. I teamet vil der blive opbygget en stor indsigt i SAP S/4HANA og hvordan regnskabsprocesserne bedst kan understøttes i SAP S/4HANA.

Om os: Kontoret Regnskabsprojekter og Styring
Du bliver en del af kontoret Regnskabsprojekter og Styring, der organisatorisk er placeret i afdelingen Regnskab § 38 i fagområdet Økonomi i Skattestyrelsen. Kontorets opgaveportefølje består blandt andet af sikring af at nuværende og fremtidige it-løsninger og systemer kan understøtte korrekt og effektiv regnskabsaflæggelse af statens indtægtsregnskab.

Kontoret er en god blanding af meget erfarne kollegaer og kollegaer med kortere erfaring i Skatteforvaltningen. Vores kultur er præget af engagement og initiativ i arbejdet mod fælles mål. Vi har høj faglighed ledsaget af hjælpsomhed og vidensdeling i samarbejdet for at løse opgaver og udfordringer.

Team Regnskabsprocesejere varetager rollen som regnskabsprocesejere i de regnskabsbærende systemer, herunder sikrer at videre- og nyudvikling understøtter korrekt og effektiv regnskabsaflæggelse. Derudover visiteres projekter og initiativer i forhold til den samlede regnskabsaflæggelse. Her kommer du til at spille en vigtig rolle sammen med dine 14 dygtige kolleger i kontorets to teams.

Hvis du gerne vil gøre en forskel for fremtiden i Danmarks største regnskab, så får du her muligheden for at blive en del af et kontor, som er klar til at klæde dig godt på med faglig sparring, et skræddersyet introduktionsforløb, så du hurtigt får mulighed for at varetage opgaver selvstændigt. Der er gode muligheder for både personlig og faglig udvikling, som vi blandt andet understøtter gennem løbende udviklingssamtaler og gode uddannelsesmuligheder.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest kl. 10:00 den 7. august 2023. Spørgsmål besvares gerne af kontorchef Line Boysen Lassesen. Send venligst SMS til 29 93 68 07, så ringer Line tilbage.

Vi holder første runde samtaler den 10. og 11. august 2023. Anden runde samtaler er planlagt til afholdelse i uge 34. Der vil indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer. Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2023 eller hurtigst muligt.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. For den helt rigtige profil er der mulighed for ansættelse på chefkonsulent niveau eller for at udvikle dig i den retning på sigt.

Arbejdsstedet er Grønlandsvej 5, 8700 Horsens.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Horsens, Grønlandsvej 5, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170367&DepartmentId=9408&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862013

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet