BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Til vores rekrutteringsafdeling i Horsens, søger vi den bedste rekrutteringskonsulent på markedet.
Som vores nye konsulent vil du få ansvaret for at lede og løse rekrutteringsprocessen fra start til slut, herunder afdækning af opgaven, udarbejdelse af sælgende jobannoncer, search af kandidater, dialog med kandidater, facilitering af interviews og ikke mindst opbygning af stærke partnerskaber med vores kunder.
Vi lægger vægt på min. 3 års erfaring fra en lignende stilling. Du kommer til at løse opgaver, som dine kollegaer har solgt ind til vores kunder, men det falder dig også naturligt at sælge dine egne rekrutteringer.
Det kunne være godt, hvis du er vant til at arbejde med LinkedIn Recruiter. Vi ser det også som en fordel, hvis du er certificeret i Master Personligheds Analyse (MPA) med dertil hørende viden om kandidatprofiler samt kompetenceforståelse.
Gennem din store erfaring og kendskab til arbejdsmarkedet, er du i stand til at give kunden den optimale rådgivning og sparring. Det er ikke afgørende med en bestemt uddannelsesmæssig baggrund. Vi lægger meget mere vægt på din personlighed, som viser os, at du er serviceminded, forretningsorienteret, detaljeorienteret, struktureret samt har en sælgende personlighed.
Vi tilbyder en 4-dages arbejdsuge, et godt arbejdsmiljø med mulighed for personlig udvikling. Lønnen fastsættes efter dine kvalifikationer. Du vil blive en del af et team på 4 personer
Vores virksomheds værdier er ærlighed, ordentlighed og kvalitet, og så sætter vi en ære i at yde en professionel rådgivning.
Hvis du mener, at du er den bedste rekrutteringskonsulent på markedet, så skynd dig at sende os dit CV. Vi forventer ansættelse pr. 1. august. Vi ser rigtig meget frem til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte rekrutteringschef Berit Færgemann på tlf.: 25 23 46 04.
Medarbejderne ApS er et landsdækkende vikar- og rekrutteringsbureau med mere end 15 års erfaring. Vores styrke ligger i tæt og personlig kontakt til både vores kunder og vikarer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Medarbejderne ApS, Godsbanegade, 8700 Horsens
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://medarbejderne.peopletrust.dk/candidate/?module=candidateweb&page=Job&action=readMore&jobId=1014401
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833328