Sagsbehandler til landbrug

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at forvalte miljølovgivningen? Er du klar på myndighedsarbejde i en kommune, der vægter god kommunikation og dialog i kombination med teknisk viden til at opnå det bedste resultat? Så kan du blive vores nye kollega i Horsens Kommune i Team Landbrug.

Vi tilbyder
Horsens Kommune gør en stor indsats for at forbedre natur- og miljøforholdende i kommunen, herunder også på landbrugene. Indsatsen sker i høj grad gennem dialog og formidling.

Du bliver en del af Team Landbrug, som søger en kollega, som skal arbejde med varierende myndighedsopgaver inden for landbrugsområdet, f.eks. tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven og sagsbehandling efter husdyrbrugsloven. I teamet har vi stor erfaring med lovgivningen på området, og en natur- og miljømæssig forståelse for problemstillingerne, som du bliver en del af.   

I vores organisation prioriteres dialog og service over for borgere og erhvervslivet højt. Vi er en fleksibel arbejdsplads med et højt aktivitetsniveau. Vi arbejder teambaseret i et uformelt og socialt fælleskab med stor indflydelse på tilrettelæggelsen af vores arbejdsdag.

Om dig
Du har en uddannelse som f.eks. jordbrugsteknolog, agronom, ingeniør, biolog eller har erfaring med myndighedsarbejde inden for landbrug eller lignende. Vi foretrækker, at du har et generelt godt kendskab til natur- og miljølovgivningen.

Vi lægger derudover vægt på, at du har

  • kendskab med at føre miljøtilsyn efter miljøbeskyttelsesloven,
  • kendskab til sagsbehandling efter husdyrbrugsloven,
  • kendskab til GIS (WebGis), ESDH (SBSYS) og miljøsystemet GeoEnviron
  • team ånd – vi løfter i flok – og vi har hinandens ryg
  • lyst til at håndtere flere opgaver i en omskiftelig hverdag
  • kørekort

Du skal kunne tage initiativ, arbejde selvstændigt og systematisk med opgaveløsninger på landbrugsområdet, og samtidig indgå i Natur og Miljø’s øvrige opgaver.

Da husdyrbrugsområdet er under forandring, og da en del af teamets opgavemængde varierer med antallet af ansøgninger, må du være forberedt på, at du også vil skulle løse andre opgaver, som ligger uden for landbrugsområdet.

Om os
Med dig på holdet består Team Landbrug af i alt 4 medarbejdere, som arbejder med tilsyn og sagsbehandling på landbrug. Derudover løser vi forskellige opgaver i de andre teams i Natur og Miljø, herunder også opgaver der går på tværs af fagområder f.eks. klima.

Team Landbrug er en del af Natur og Miljø afdelingen med i alt 37 medarbejdere, som er fordelt i 2 fagområder. Foruden Team Landbrug består Natur og Miljø afdelingen af Team Jord- og Grundvand, Team Natur og Team Friluftsliv, samt fagområdet Overfladevand.

Du kommer til at arbejde bredt sammen med andre fagafdelinger i Teknik og Miljø.

Yderligere oplysninger
Stillingen er på 37 timer om ugen.

Vi tilbyder løn efter gældende overenskomst, kvalifikationer og efter forhandling med din faglige organisation.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til vores koordinator Jonna Lund 76 29 27 54 eller til afdelingschef Flemming Larsen på 76 29 25 14.

Ansøgningsfristen er den 3. september 2023.
Ansættelsessamtaler afholdes den 11. og 12. september 2023.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://horsens.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=98040879-84e9-49f4-ac1e-c63af6e46d25

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5888011

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet