Sommerbogen og Sommerbogen Mini

Profilbillede
dato

Vi skal læse på livet løs i sommerferien! Igen i år afholder vi Sommerbogen og Sommerbogen Mini, og der er is og præmier på højkant. Skal du være med?

Tid: 10:00 - 17:00

Sommerferien er lig med tid til fordybelse i gode, spændende, uhyggelige og sjove bøger.

Sommerbogen

Er du mellem 6 og 15 år, så kom ind på biblioteket og hent et udfordringsark til Sommerbogen, som du skal løse ved at læse 3 bøger og udfører 10 sjove læse-challenges.

Når du har udfyldt arket, kan du komme ind på biblioteket i Brædstrup eller Horsens, i den betjente åbningstid, få en is som præmie og samtidig være med i den landsdækkende konkurrence om hovedpræmien - at få lov til at tømme en boghandel på 5 minutter!


Sommerbogen Mini

Men sommerbogen er ikke kun for skolebørn! Med Sommerbogen Mini får de yngre børn også lov til at være med – I skal nemlig løse en række hyggelige læseudfordringer sammen med jeres voksne for at kunne få en is i præmie.

I skal fx læse en bog sammen, imens I spiser frugt eller læse en bog udenfor. Kom op på biblioteket for at få udleveret et ark, så I kan være med i Sommerbogen Mini, som er for børn i alderen 0-7 år – og deres voksne! 

Sommerbogen finder sted fra den 14. juni til den 24. august 2024. 

Kilde: https://horsensbibliotek.dk/arrangementer/born/sommerbogen-og-sommerbogen-mini/2024-07-19
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.