Nedtællingen til De Olympiske Lege i Tokyo er for alvor begyndt. Hvis du eller dit barn også er vild med sport eller blot drømmer om at prøve kræfter med nogle af de mange olympiske discipliner, så læs med her. Vi har samlet en oversigt over, hvor børn og unge kan deltage i forskellige sportsarrangementer i sommerferien i Horsens Kommune.
MTB for de 13-17-årige
MTB er en fast disciplin ved De Olympiske Lege. Hvis din teenager også elsker at træde i pedalerne og cykle gennem et kuperet terræn, så har han eller hun nu mulighed for at komme med på en spændende og udfordrende tur på Mountain Bike.
Ungdomsskolen i Horsens tilbyder Mountain Bike-ture for de 12-17-årige. Her kan man komme med på en rute, der går over Bygholm Park, Åbjergskoven, MTB Park, Ulvedalen og BMX parken.
Ungdomsskolen sørger for hjemle og cykler, så man møder bare op.
Det er gratis at deltage og du kan tilmelde dig her.
Alder:
Alle 13-17-årige i Horsens Kommune
Tid:
Onsdag den 21. juli og onsdag den 28. juli.
Begge dage fra 13.00 – 16.00.
Sted:
Den grå Fabrik
Falstersgade 24, 8700 Horsens
Kilde: Ungdomsskolen Horsens
Klatring for de 13-17-årige
Ungdomsskolen i Horsens tilbyder også klatring, som faktisk er en disciplin, der har debut ved OL i Tokyo denne sommer.
Her har din teenager mulighed for at stifte bekendtskab med klatresporten i trygge rammer. Der vil være professionelle instruktører til stede, som hjælper alle i gang og sørger for at sikkerheden er på plads.
Det er gratis at deltage og du kan læse mere om, hvordan du tilmelder dig her.
Alder:
13-17-årige
Tid:
Mandag den 19. juli og torsdag den 29. juli og
Begge dage fra 10.00 – 12.00.
Sted:
Østjysk klatreklub
Søndergårds allé 87, 8700 Horsens
Kilde: Ungdomsskolen Horsens
Fed fjer i ferien for de 10-20-årige
Drømmer dit barn eller teenager om at blive den næste Peter Gade eller Viktor Axelsen?
Uanset om han eller hun er en erfaren badmintonspiller eller aldrig har prøvet at slå til en fjerbold før, så har alle badminton-lystne børn og unge nu mulighed for at prøve kræfter med sportsgrenen hen over sommeren.
Det er gratis at deltage, og du kan læse mere om tidspunkt, samt hvordan du tilmelder dig her.
Medring indendørssko, sportstøj og en ketcher. Har du ikke selv en ketcher, kan du låne en for 20 kr.
Alder:
Alle 10-20-årige i Horsens Kommune
Tid:
Uge 29-32
Se tidspunkter her.
Sted:
Horsens Badmintonklub
Sognegårdsvej 4, 8700 Horsens